Nyt fra HBs it-funktion
3.6.05
 
Frem- eller tilbageskridt?
På nogen områder er den nye lånerversion af bibliotekssystemet helt klart bedre: logud-knappen er synlig, bedre overblik i oversigtsformatet, afhentningssted kan ændres, link til noget-der-ligner.
Men er det også bedre, at det ikke længere er muligt at se, hvilket bibliotek ejer hvor mange eksemplarer?
Ja, mener jeg. Det der må interessere vores brugere er ventetiden, ikke antallet af eksemplarer, som brugeren derefter skal dividere med antallet af reserveringer. Nu anslår vi ventetiden for dem. Hvis jeg skal have en ny hofte, vil jeg også hellere have at vide, hvor lang ventetiden er, ikke antallet af hoftekirurger og operationsstuer, samt antallet af patienter på ventelisten før mig.
Nonres-materialerne forplumrer vandene i øjeblikket, men det kan der forhåbentlig gøres noget ved.
I modsætning til sidste gang vi byttede version, hvor webmasterposten sendte flere personaler til tælling i kraft af omfang, tone og almindelig uforskammethed, går det stille og roligt denne gang. Der har højst været 20 henvendelser i løbet af ugen, som for langt de fleste vedkommende har handlet om driftsforstyrrelserne, ikke om funktionalitet. Nogle af dem har endda været positive :-)

Biblioteksbasen - ny version
Brug kommentar-funktionen og/eller send konstruktive forslag til ddelibraweb-gruppen, som kan kontaktes via distributionslisten bibdl_ddelibraweb
3 comments
Comments:
Jeg må indrømnme, at jeg er lidt ambivalent overfor den nye visning. For lånerne er den sikkert ganske funktionel, men som bibliotekar ville jeg nu gerne have adgang til at se eksemplarantal og så videre.
Hvorfor gør I ikke som Vejle, der har et ekstra format, som hedder "eksemplartal"? Og hvis det så var muligt at lægge det som standard-visningsformat i en cookie, ville jeg være glad ;-).
 
Rigtig god ide! Den vil jeg formidle videre til rette vedkommende(r).
 
Jeg er enig med Janus i, at den nye visning er den mest funktionelle for lånerne, som jo ikke kan bruge beholdningsoplysningerne til ret meget, eftersom de reserverer i den samlede materiale bestand. Ikke desto mindre tilføjede vi 15/6 et ekstra liste format, kaldet Fuld beholdning, som man kan vælge, hvis man føler man har brug for disse oplysninger.
 
Send en kommentar

Powered by Blogger