Nyt fra HBs it-funktion
30.3.05
 
Nottingham og Lund universiteter bag ny open access service.
Som nævnt i webloggen Internetsøgning er open access i voldsom udvikling. Om ikke så meget i Danmark, så dog andre steder. Derfor har Lund og Nottingham universiteter taget initiativ til DOAR – Directory of Open Access Repositories. Emnekatalogen vil lave en liste over resourcer og arkiver. Lund står i forvejen for et andet emnekatalog over open access magasiner (DOAJ). Danske universiteter….???
www.opendoar.org/ Lund og Nottingham
0 comments
18.3.05
 
Kulturministeren om Skrivopgave.
Rart, at Brian Mikkelsen (eller hans sekretariat) har fokus på it-udviklingen i bibliotekerne. I sin tale på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde omtaler han skrivopgave:
"...folkebibliotekerne jo allerede har vist vejen med tjenesten 'Skriv opgave', hvor der kan hentes hjælp til skriftlige opgaver".
Henriette Ritz Kylman, projektleder på skrivopgave, sendte straks et brev, 5 neckstraps, nogle kuglepenne og postkort til Brian Mikkelsen og hans 4 børn.

Læs hele Brian Mikkelsens tale på DBF's årsmøde
0 comments
17.3.05
 
Historien om en mediesucces.
I september sidste år udlånte Blågården forskellige fordomme. Dengang fik projektet meget fin mediedækning, og det er ikke slut endnu!
Aftonbladet har - godt nok med et halvt års forsinkelse - sendt en reporter over Sundet for at prøve selv.
Svensk Biblioteksförening lover en nærmere præsentation af projektet i næste nummer af foreningens tidsskrift Biblioteksbladet.

Aftonbladet: Låne en muslim - på biblioteket
0 comments
13.3.05
 
Gratis Google-Guide forevisning
Google-Guide har eksisteret i 1 år, og den er en af Københavns Kommunes Bibliotekers mest besøgte sider. I den anledning arrangerede ophavsmanden (webloggen Internetsøgnings administrator) en forevisning af smarte og kreative søgninger med Google. Nu har I også chancen for gratis at opleve dette. Skriv en email til eriknicolaisenhoy-at-gmail.com (erstat -at- med @). Fortæl på få linjer om hvorfor netop I er interesseret, hvor mange og hvem I er. Om I har eget lokale, eller om I ønsker at det skal foregå på Københavns Hovedbibliotek. Interesserede uden for HT-området bedes betale eventuelle transportudgifter. Tre udvælges. Arrangementet forventes at vare 1-2 timer. Indsendelsesfrist: 28. marts 2005.
Google-Guide: bibliotek.kk.dk/googleguide
0 comments
 
Kampagne for at udbrede kendskabet til hybridbiblioteket.
Nyköpings Stadsbibliotek (någonstans i Sverige) deltager i et projekt, der skal udbrede kendskabet til bibliotekets tjenester, mest nettjenester. Der sendes korte mails til forskellige målgrupper (studerende, lærere, kultur- og uddannelsesforvaltningen, personale på biblioteket) med forskellige tidsintervaller.
Minder lidt om den kampagne om tilgængelighed, vi havde for nogle år siden, men med en bredere målgruppe.

Nyköpings Stadsbibliotek: Hybridbiblioteket

0 comments
12.3.05
 
Wobblers på Valby Bibliotek.
"Gik en tur forleden dag blandt romanerne med den unge Jesper fra kontoret. Han satte med rund hånd positive, negative og tvetydige WOBBLERS i bøgerne: læs mig, ta' mig, gys, rædsom, sjov, kedelig," skriver Mads Kusk på Valbys hjemmeside.
Mads er fulgt i hælene på Jesper og har noteret guldkorn og begrundelser.
Sjov og anderledes formidling!

Valby Bibliotek: Et pjattet forfatterskab
(det er Gustav Wied, der er pjattet)
0 comments
 
Arrangementer og biblioteker.
Når man som udenforstående bevæger sig rundt på biblioteks-forsider (i hele landet og i Kbh.) kan man forledes til at tro, at arrangementerne står for 90% af virksomheden.
Vel er arrangementer og udstillinger vigtige, men hvad med resten - kerneydelsen?
Så hermed en opfordring til at bruge hjemmesiden til formidling af nye materialer, lokale tiltag og projekter, netmusikken, nyt møblement,fjernadgang, biblioteket kommer - eller hvad ved jeg.
0 comments
 
ÅKB bruger weblog i NYHEDSrummet.
Temaet lige nu i NYHEDSrummet på ÅKBs hovedbibliotek er "Hvor tæt vil vi på?" om dækning af kendte menneskers privatliv (bl.a. en udstilling af fotografier af Steen Brogaard af prinsesse Alexandra).
I den forbindelse kører ÅKB en weblog, hvor biblioteket formidler nyheder om emnet.
I vores næste opgradering af Plone (kommer snart til en skærm nær dig), planlægger vi at installere et blogværktøj, så vi i KKB kan "blogge i eget design".

ÅKB-weblog: Hvor tæt vil vi på?
0 comments
 
Tosprogethed i USA
Mens det i Danmark heftigt diskuteres at afskaffe modersmålsundervisning i visse folkeskoler, har en organisation i USA udråbt 2005 til "Year of the Languages". Det sker for at opmuntre skolerne til at undervise i flere sprog. Organisationens hjemmeside er en sand guldgrube af information, ikke blot for folk i USA. Der er også masser af information om undervisningsformer, sprog generelt og arrangementer vedrørerende sprog.
www.actfl.org/i4a/pages/Index.cfm?pageid=3591
0 comments
7.3.05
 
Proffe billeder på bibliotek.kk.dk og i tryksager.
I Billedarkivet kan du finde professionelle billeder til brug i tryksager (med biblioteket som afsender, vel af mærke) og på bibliotek.kk.dk.
"De billeder der ligger i billedarkivet er købt til 'evigt eje' og Københavns Kommune har de fulde rettigheder til at bruge dem i alle typer af kommunikation - på tryk og på nettet - der har Københavns Kommune som afsender."
Så brug bare løs. En større samling af biblioteksbilleder er desuden på vej via vores egen forvaltning. Billedarkivet finder du via KKnet på nedenstående link

KKnet: Billedarkiv
2 comments
4.3.05
 
Musikbibliotek i ny version
Musikbibliotek.dk er blevet frisket op fra i går. I meddelelsen på siden oplyser Musikbibliotek: Sitet er blevet delt op i 3 underkategorier: Rock & Pop, Jazz & World og Klassisk & Opera. Vi håber derved at kunne målrette musikformidlingen bedre - alt efter din og andre brugeres smag. Det nye Musikbibliotek.dk giver dig desuden mulighed for at søge efter alle former for musik på folkebibliotekerne på én gang. Du kan i et hug søge i www.bibliotek.dk, www.bibliotekernesnetmusik.dk, www.sheetmusicnow.com, og på det rige indhold af nyheder, anbefalinger og artikler der findes på Musikbibliotek.dk, hvis du ikke begrænser søgningen.
0 comments
3.3.05
 
LinuxForum 2005
Husk det er i denne weekend, 4.-5. marts, at der er LinuxForum på Arkitektskolen på Holmen i København. Linux og opensource er ikke længere for nørder og fanatikere. Så der er al mulig grund til at møde op. Både for private, men så sandelig også for virksomheder, fx biblioteker. Læs mere på
linuxforum.dk/2005/
0 comments
 
Kina fortsætter med at censurere internettet.
De kinesiske myndigheders censur på internettet får en grundig behandling i Pandia Post af Lars Våge fra Internetbrus.
www.pandia.com/sw-2005/09-china.html
0 comments
2.3.05
 
Hold dig opdateret om nye artikler i Faktalink.
Vidste du, at du kan abonnere på nyheder fra Faktalink? Siden 1. jan. er der kommet nye faktalinks om Coca Cola, Israel-Palæstinakonflikten, computerspil, korstogene og faktalinket om nynazisme er blevet opdateret.
Få besked direkte i din mailboks (desværre ikke tilgængelig som RSS-feed) via

DBC's hjemmeside: eNyhedsbreve, hvor du også kan tilmelde dig andre DBC-nyhedsbreve.
0 comments
 

Falske internetsider
I enkelte danske aviser er nævnt en side for at redde kaninen Toby. Hvis ikke der bliver indsamlet 50.000 $ inden juni, vil ejeren pga. dårlig økonomi være nødt til at æde den. Og for at folk ikke skal være i tvivl: der er madopskrifter på hvordan Toby vil blive tilberedt, en merchandize side med over 50 forskellige ting folk kan købe (fra frække underbukser til walkman) osv. Problemet med det hele er at det er fup! Og problemet er at der efterhånden er flere og flere sider som vil redde kaninen Berndl, Fluffy, osv. Men hvis folk gerne vil more sig, så prøv siderne. De hedder allesamen save (også navnet på kræet) og .com. For ikke at hæve sidernes PageRank, undlader vi at linke…


0 comments
 
Google og digitalisering
Online-tidsskriftet Library Issues har et overblik for/imod Googles digitalisering af bibliotekers materialer. Hvis du er hurtig og læser det inden 7. marts, vel at mærke. Derefter skal man betale for det. Eller vente til Internetsøgning i den nærmeste fremtid måske har et resume....
www.libraryissues.com/pub/LI250004.asp
0 comments

Powered by Blogger