Nyt fra HBs it-funktion
31.1.05
 
Aflever til tiden, II (god bibliotekshumor).
Patrick Damsted "gennemgik nogle gamle papirer for at smide det overflødige ud. Da jeg kom til denne lyserøde biblioteksregning fra 4. januar 1994, var den tæt på skraldespanden". Men den overlevede - find ud af hvorfor ved at klikke på billedet, som du kommer frem til via linket nedenfor.
Herfra skal lyde et fromt ønske om, at Patrisk på trods af alt stadig er låner.

Damsted.net: Gamle regninger
0 comments
28.1.05
 
Aflever til tiden.
Også Lyngby-lånere, der er tilmeldt med e-mail, får nu hjælp til at aflevere i rette tid. Københavnerne må stadig stole på hukommelsen og lånerstatus-siden.

Lyngby Bibliotek
0 comments
26.1.05
 
Internet-fri dag.
Søndag den 30. januar er udnævnt til internet-fri dag. I stedet skal vi koncentrere os om "friends, family, health and freedom". Jeg forventer at møde rigtigt mange kolleger søndag eftermiddag på vej hånd-i-hånd rundt om søerne, på cafeen, i børnebiffen, på søndagsbibliotekerne ....
I øvrigt fikst at lægge den internet-fri dag på en søndag - det gør det noget lettere at være med.

Global Ideas Bank: International Internet-Free Day

0 comments
25.1.05
 
Enkeltfagskurser på IT-Universitetet.
Kurserne er beregnet for erhvervsaktive og udbydes under Åbent Universitet. Nogle kurser findes også i en netbaseret version. Nogle foregår på engelsk.

Oversigt over kurser
0 comments
24.1.05
 
Nørdet humor.
Som bekendt kan man i google skrive define etellerandet (på engelsk, duer ikke med danske ord) - resultatlisten består af en række opslag i ordbøger, leksika og lignende. Define nerd giver bl.a. denne nørdede definition: "A nerd is very similar to a geek, but with more RAM and a faster modem".

Om Google Definitions
0 comments
23.1.05
 
It-politisk valgmøde.
Hvis dit kryds afhænger af, hvad politikerne mener om it, så er der en chance på tirsdag. Samtidig kan du få set det nye it-universitet (også en Henning Larsen bygning, men uden kølergitter).
Mødet arrangeres af IT-Pol, Digital Forbruger Danmark, BSD-DK og SSLUG (open source og omegn).

Læs mere om tid og sted
0 comments
 
H.C. Andersen.
Så begynder hca-hjemmesiderne at strømme ud på nettet. Kommunens eget kan findes på hcakk.dk, hvor hovedindholdet er det mylder af arrangementer, der finder sted i Kbh. i anledning af fødselsdagen.
Danmarks Radio har også lanceret deres HCA-site - i en klasse for sig! Masser af interaktivitet og multimedie-indslag og flot udformning gør det til en oplevelse udover det sædvanlige. Tag f.eks. en tur i tidsmaskinen, der er blevet til i samarbejde med Københavns Bymuseum.

Danmarks Radio: HCA
H.C. Andersen 2005 i Københavns Kommune
1 comments
20.1.05
 
DR snapper Bogbidder i haserne.
DR lancerer "Oplag O", som ligner vores egen Bogbidder:
"Den nye sektion 'Oplag O' er et tilbud om en direkte og øjeblikkelig læseoplevelse. Samtidig håber vi, at smagsprøven kan give dig en idé om, hvorvidt du har lyst til at læse hele bogen. Målet er at tilbyde én månedlige læseoplevelse".
Smagsprøven udgøres af første kapitel af bogen (som i Bogbidder), kan læses på skærmen (som i Bogbidder), der er information om forfatteren (som i Bogbidder), men kan ikke leveres i mailboksen.
Bogbidder har forresten dags dato 905 abonnenter.

DR: Oplag O

Bogbidder
0 comments
19.1.05
 
Ordensregler for ophold i biblioteket.
På Chicago Public Library har de åbenbart kunder af alle slags, check "Guidelines Governing Use of the Library". Der er vist ikke mange tænkelige situtationer, som ordensreglerne ikke tager højde for.
Måske burde vi inkludere punkt 10 i vores egne ordensregler?

Chicago Public Library: Guidelines...
0 comments
18.1.05
 
Visualisering af indgang til elektroniske bøger
OCLC (støttet af WorldCat) har lavet en forsøgsudgave af en visuel søgning til elektroniske bøger. Forsøget kører indtil 5. april 2005. Databasen omfatter 211.000 titler.
ebooks.antarctica.net/help/2dTip.html
www.resourceshelf.com/2005/01/demo-now-available-oclcs-data.html
0 comments
17.1.05
 
Fjernadgang i Malmø.
Vores smukke nabo på den anden side af sundet giver fjernadgang til Ebsco, Biography Resource Center og Contemporary Authors. Rent teknisk ser lånercheck ud til at foregå via udbydernes server - umiddelbart ikke så fikst og genbrugsvenligt som vores løsning med EZproxy.
Efter alt at dømme (nogle hurtige besøg på andre store biblioteker i Sverige) er Malmø længst fremme med at tilbyde fjernadgang.

Stadsbiblioteket i Malmø: Faktadatabaser.
Om EZproxy
0 comments
13.1.05
 
Hurtig start på Adobe Readeren.
Man kan godt få et af hverdagens små anfald, mens man venter på at Adobe Readeren får samlet sig sammen til at komme igang. Det er der råd for!
SearchEngineWatch har testet en "utility tweak", der gør at Adobe starter i en ruf. Det skyldes at man slår alle mulige særlige funktioner fra, f.eks. multimedia. Så hvis man stort set kun har brug for at læse helt almindelige pdf-dokumenter, er der adskillige sekunder at spare.

Omtale i SeachEngine Watch

Adobe Reader SpeedUp (download side)
0 comments
 
Nyt fra "De Rejsende Undervisere"
Københavns Kommunes Biblioteker har tilbudt at biblioteker kunne rekvirere kurser "på stedet", ude i landet. Men det er også muligt for biblioteker, som ikke er i stand til at mønstre et kursushold, at tilmelde enkeltpersoner til de kurser som afholdes i København.
For 2005 er foreløbig fastsat tre: Avanceret internet (torsdag 31. marts), Superavanceret internet (torsdag 7. april) og omgangshøjde med internettet (tirsdag 3. maj). Kontakt eventuelt Erik Høy (33736061). Kataloget findes på:
bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/publikationer/rejsende_undervisere/view

0 comments
12.1.05
 
EU ude efter biblioteksafgiften
Biblioteksafgiften begunstiger de danske forfattere, mens udenlandske ikke får noget. Det er ifølge EU-kommissionen diskriminerende over for internationale forfattere. Der er derfor anlagt sag an mod regeringerne ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien.
www.taz.de/pt/2005/01/06/a0190.nf/text

0 comments
8.1.05
 
Også andre end Google digitaliserer bøger.
Meddelelsen om Googles projekt med 4 universitetsbiblioteker i USA har vakt opsigt. Men mange andre har i årevis gjort det samme. Hvad også flere weblogs gør opmærksom på. Fx har Toronto Universitetsbibliotek digitaliseret 461 bøger. Da omfanget er så lille, kan det bedst betale sig at browse, enten efter forfatter eller titel. Men det er også muligt at søge i fuldtekst. Hvilket kan være en fordel når der bliver flere titler tilgængelige. Selve bøgerne er lidt besværlig at blade i. Man skal i en rullegardinmenu udpege hver enkelt side. Her kunne man godt have forventet en ”næste-side”-knap. Men kvaliteten ellers er god.
link.library.utoronto.ca/booksonline
0 comments
 
Nyheder om Google
Den danske Google-Guide har nu fået en ny facilitet: En ugentlig oversigt over længere, informative artikler om Google. Google er ubestridt søgemaskinernes konge pt. Derfor kan mange læsere måske have gavn af en sådan selektiv liste. Check den ud på:
bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/funk/nyt/view

0 comments
7.1.05
 
Bogbids-segment nr.1
I denne uge kan man læse en fin omtale af Bogbidder i Alt for Damerne, hvis læsere må være det ultimative bogbids-segment (selvom der er noget for enhver smag!).
"Har du lyst til at kigge indenfor i en bog, bare en lille smule hver dag, for at få inspiration til at læse noget nyt og anderledes? Så er Bogbidder-klubben lige noget for dig...."
Flå straks bladet ud af hånden på lånerne og slå op på side 29 (Alt for Damerne, nr.1/2005).

Bogbidder
0 comments
4.1.05
 
Biblioteksarkitekturens syv dødssynder.
Fred Schlipf og John Moorman (amerikanske biblioteksledere) opstillede for nogle år siden syv dødssynder for biblioteksbyggeri:
- dårlig belysning
- manglende fleksibilitet
- dårlig beliggenhed
- kompliceret vedligeholdelse
- utilstrækkelig arbejds- og opbevaringsplads
- ringe sikkerhed
- signal arkitektur

The Seven Deadly Sins of Public Library Architecture

0 comments
3.1.05
 
ALA's top20 over internetsider.
ALA (American Library Association) har udvalgt 20 særligt bemærkelsesværdige internetsider, "Best reference web sites 2004". Det er sjette gang ALA laver sådan en liste. Den gælder for sider i USA. En udmærket måde at promovere internettet på blandt bibliotekarer. Herhjemme er hverken Danmarks Biblioteksforening eller Bibliotekarforbundet med på beatet. Det overlader man åbenbart til Bedst på Nettet. Der jo som bekendt ikke kun er biblioteksrelevante. Der er mange gode sider at kigge på, tjek selv (fjern mellemrummet i linket først):
www.ala.org/ala/rusa/rusaourassoc/rusasections/
mars/marspubs/MARSBestRef2004.htm
Hentet fra: www.resourceshelf.com/2005/01/best-free-reference-web-sites-2004.html

1 comments

Powered by Blogger