Nyt fra HBs it-funktion
31.8.04
 
9..8..7..6..5..så spiller Bibliotekernes NETMUSIK.
Tirsdag 31. august kl. er 23.30 og i computerens højttalere høres Serenade fra "Der var engang" og "Autumn leaves" med Boel/Emborg/Vinding/Riel.
Vi har sat statsbibliotekets side ind i vores egne rammer for at bevare tilknytningen til Kbh. Hvis brugerne jamrer, flytter vi det ud i eget selvstændigt vindue
De kan varmt anbefales at prøve selv, så man får overblik over de børnesygdomme, som tjenesten har, og bedre kan hjælpe brugerne.

Københavns indgang til Bibliotekernes NETMUSIK

0 comments
 
Fotoblogger på besøg på Hovedbiblioteket.


Paul Petroniu Marza lægger hver dag et billede fra København i sin fotoblog 'Daily Copenhagen'. Forleden var han på besøg på Hovedbiblioteket og har taget et flot foto af ophængningen af kæmpefotostater i anledning af Golden Days. Alle fotos offentliggøres under Creative Commons license. Denne licensform giver bl.a. lov til at gengive og ændre på billedet (som i dette tilfælde).

Daily Copenhagen
Billedet fra Hovedbiblioteket i fuld størrelse

1 comments
 
Pirater, antipirater og Kulturministeriets tegneserie om ophavsret.
Her er et eksempel på spørgsmål og svar fra kulturministeriets tegneserie om ophavsret, der fornylig har ramt bibliotekernes pjecehylder:
"Må jeg tage en kopi af det her computerspil for at have en ekstra kopi? NEJ, det er ikke tilladt at kopiere hverken software eller computerspil, medmindre det er nødvendigt for at kunne benytte spillet. Du må dog gerne tage en sikkerhedskopi".
Med så meget uld i mund så handler det mere om om moral, og det er netop, hvad Piratgruppen.org lægger op til på deres netop lancerede website. Som i øvrigt ikke kunne klare trafikken og var nede i en dags tid efter lanceringen.

Piratgruppen.org
Kulturministeriets infokiosk - pdf-udgave af tegneserien
Antipiratgruppen
0 comments
30.8.04
 
Besked pr. e-mail.
Gentofte har sluttet sig til den indtil videre eksklusive klub af servicemindede biblioteker, der gratis tilbyder varsel om aflevering af materialer.
Hos os selv blev sagen diskuteret på sidste SLG møde (se referat på fiolen).

Gentofte Bibliotekerne
0 comments
 
Nyttig funktion i Aleph.
Bibliotekssystemt Aleph, som ser ud til at miste markedsandele i folkebibliotekerne, har en lille, men i forbindelse med emnesøgning nyttig funktion: når man har foretaget en søgning, kan man sortere det udlånte materiale fra.

Prøv det i:
Det Kgl.'s Rex
Roskilde Biblioteks Rosa
0 comments
29.8.04
 
Ét kvarter - én bog.
Med inspiration (vistnok) fra USA og Kalundborg, hvor ideen er afprøvet med succes, kaster Ørnevej Bibliotek sig i samarbejde med Kvarterløft Nord-Vest ud i en husstandsomdeling af Sonnergaards "Radiator". Udover næsten at være en moderne klassiker handler novellerne oven i købet om Nordvest kvarteret, hvor Jan Sonnergaard bor.
Biblioteket følger op på husstandsomdelingen med adskillige arrangementer.

Pressemeddelelse
0 comments
 
Mest brugte ressource i fjernadgang.
Safari Tech Books Online ser ud til at være den mest besøgte database med adgang hjemmefra. "Ser ud til" - fordi tallene ikke er helt entydige. Check selv via fiolen (hvor der også er anvisninger på hvordan man logger på statistikprogrammet. Når du er på, så kig under 'Pages and files', dernæst 'Top pages').
Safari fik et ordenligt skub fremad, da Computerworld lavede et interview med Karin Lund fra afd. Tek her i sommer.

Computerworld: Bibliotek klar med 400 it-bøger på nettet (22.7.04)
0 comments
26.8.04
 
Sjov til pausen.
Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig. Test lige dette højst useriøse indlæg i debatten. Kærver Flashplayer.

A Parody of Woody Guthrie's This Land
0 comments
25.8.04
 
Et lille lys i mørket for dem, der arbejder med bibliotek.dk-bestillinger.
Jo flere processer der kan høvles af og behandles automatisk i arbejdet med bibliotek.dk-bestillinger, jo bedre.
Nu er systemleverandørerne og biblioteksstyrelsen (som "ejer" af bibliotek.dk) blevet enige om en standard for lånertjek fra bibliotek.dk til det lokale system.

Biblioteksstyrelsen: Lånertjek i bibliotek.dk
0 comments
24.8.04
 
KKBs nyhedsbrev.
Stof til nyhedsbrevet til vores brugere, modtages med begejstring og taknemmelighed. Send en mail til tora@bibliotek.kk.dk

Nyt om bibliotekerne i København
0 comments
23.8.04
 
Skån din musearm.
En af de mest effektive måder at nurse sin musearm er at lære sig en masse genvejstaster. Til det er der hjælp at hente på genvejstasten.dk, hvor der er genvejstaster til mere end 50 programmer, incl. masser af tips til Microsoft programmer.
Man kan også melde sig og selv indsende en genvej eller to.

Genvejstasten - din genvej til genvejstaster (og denne blogpost er så en genvej til din genvej til genvejstaster. En meta-genvej eller en omvej?)

0 comments
 
Google i "Søndag Aften"
Online-tidsskriftet Søndag aften har i augustnummeret en længere journalistisk beskrivelse af Googles historie, funktioner og såmænd også enkelte søgefif. Ansvarshavende redaktør er i øvrigt en gammel kending af Københavns bibioteksvæsen, fhv. kulturborgmester Tom Ahlberg.
www.cultur.com/

0 comments
 
Vejle Biblioteks Logbog
Hvis man ikke har ork til at læse alle de mange forskellige nyhedssteder om hvad der sker på bibioteksvæsnet, så er Vejle Biblioteks logbog et godt sted. Det er et skønsomst redigeret udvalg af nyheder fra forskellige kilder.
www.vejlebib.dk/netnyt/logbogen.htm

0 comments
22.8.04
 
Weblog om RSS-feed på biblioteker
Måtte det komme? Det gjorde den i hvert fald: En weblog hvis formål er at fortælle om fordele og bagdele ved at biblioteker bruger RSS-feed. Både som afsender og som modtager: Tonneten.
www.tonneten.net/library/

0 comments
18.8.04
 
Hov - hvor kom den fra?
Blogger, det værktøj der bruges til denne weblog, blev for noget tid siden købt af Google. Der er sket en del forbedringer "på indersiden" i løbet af den tid, og nogle af dem er blevet behørigt annonceret, andre er bare dukket op.
En ny ting (sidste kategori) er i dag dukket op "på ydersiden": søg i Nyt fra HBs it-funktion. Skriv et søgeord i boksen øverst på websiden, man kan jo søge på RSS (som vi har kedet vores læsere med rigtigt mange gange).

0 comments
 
Film via nettet.
Kunder hos Dansk Bredbånd (ca. 5000) kan fra oktober hente film via nettet, skriver flere online-medier i dag.
"Dansk Bredbånd har indgået en samarbejdsaftale med distributøren SF Anytime om at levere omkring 200 forskellige filmtitler til kunderne mod betaling", skriver Politiken.
Distributøren er åbenbart også aktive i samarbejde med Bredbandsbolaget i Sverige. Her kan man se en smule mere om, hvilket film man kan leje, og pris (i Sverige).

SF Anytime

0 comments
15.8.04
 
Kommentar til skoleverdenen.
I anledning af en undersøgelse, der tidligere på året viste, at eleverne i skolerne spilder tiden med dårlige internetsøgninger har Erik Høy skrevet et indlæg til Gymnasieskolen nr. 13 2004.
En af Eriks pointer er, at skolerne har brugt alt for få ressourcer på at uddanne lærere i søgning, og at de bør læne sig op af vores profession. Men læs selv.

Kvalitet i internetsøgning (Gymnasieskolen)

0 comments
14.8.04
 
Google-Brin og -Page som Playboy-bunnies?
Ikke just. Men den er god nok: De to stiftere af Google er blevet interviewet til septembernummeret af Playboy (10 a4-sider). Her udtaler de sig om alt muligt, bl.a. om bibliotekarer og deres forhold til Google. Hvis du er hurtig, skulle det i dag, lørdag, være muligt at læse hele interviewet på nedenstående adresse (måske virker det ikke andre dage....)
http://www.secinfo.com/d14D5a.148c8.htm#1ovvc

0 comments
13.8.04
 
Weblogs på vej ind i den journalistiske varme?
Helle Nissen Kruuse, journalist og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, har i lang tid agiteret for at journalister tager weblogs alvorligt. Nu har journalisternes fagblad, Journalisten, taget emnet op i sit nyeste nummer. Mange journalister har samme angst for weblogs som typografer – med rette - i sin tid havde over for indførelse af ny teknologi og den deraf følgende undergravning af en hel profession. Så galt går det dog nok ikke for journalisterne – me-e-e-n. Læs mere på
www.journalisten.dk/sw3795.asp

0 comments
12.8.04
 
Tysk børneside: Die blinde Kuh
Internetsider for børn er svære at finde. I Danmark har vi heldigvis Dotbot og andre. Men også på andre sprog findes tilsvarende. I Tyskland har de Die blinde Kuh. Sproget er for danske læsere naturligvis en kæmpehindring, men der er inspiration, links, opsætning mv. at hente også for danske webmastere, lærere, børnehavepædagoger.
Hovedsiden er nogenlunde overskuelig. Der er et lille emnekatalog med 9 hovedemner som de fleste børn kan nikke genkendende til: Kultur, internet, medier osv. Med emner som mange børn spørger på på biblioteket. Du kan også søge på siden. Noget pudsigt er der dog også for danske læsere: en liste med ord på alverdens sprog. Fx tal, farver, dyr og mennesker. (Dog ikke med udtale!)
Link
www.blinde-kuh.de Die blinde Kuh
www.dotbot.dk Dansk hjemmeside for børn

0 comments
11.8.04
 
Ingen højere?
Europas højeste bibliotek er nu indrettet i bjerghytten Capanna Margherita på Monte Rosa. Det ligger i 4.552 m. højde og består af 240 bøger på italiensk og engelsk. Hovedsagelig fortællinger, men også bøger om bjergbestigning. Også enkelte tidsskrifter skulle besøgende kunne nå at læse. Skulle nogen få lyst, er der en dansk hjemmeside som forklarer hvordan man finder derop.
www.viaalpina.dk/b/hytte/marght.htm

0 comments
 
Information Literacy
Den amerikanske Biblioteksforening ALA har lavet en hjemmeside om det næsten uoversættelige ord information literacy. Der findes ikke noget godt dansk ord for det, men det er evnen til at finde, analysere og bruge information. En evne som jo er kernen i bibiotekarer virke, men så sandelig også i stadig flere menneskers hverdag. Fx anser OECD den for en af grundkompetencerne i det moderne samfund.
Det er ikke nogen let side at give sig i kast med. Formålet med siden er at blive brugt til undervisning og læring på de højere læreanstalter. Den indeholder ikke bare forklarende tekst, men også “værktøjer”. En grundig og oplysende side. Men den kræver altså at man har god tid.


0 comments
 
Biblioteker, der tilbyder RSS.
Som bekendt gør vi det selv, men vi ser ud til at være mellem de første, måske endda de eneste? Endnu - bare vent, RSS bliver stort.
RSS står for Rich Site Summary eller Really Simple Syndication og er en alternativ måde at få nyheder på, hvor man skåner sin mailboks og i stedet enten benytter en såkaldt feedreader eller en webtjeneste. Læs mere om RSS i Erik Høys internetvejledning.
På websitet Overskrift.dk kan man finde links til RSS-tilbud i Danmark.

Overskrift.dk: kategorien "offentlige".

0 comments
 
Statistik.
Vi har anskaffet en bedre udgave af statistik programmet Webtrends, som i modsætning til den gamle kan generere statistikker dynamisk. Det vil sige, at hvis man gerne vil se, hvor mange besøgende vi f.eks. havde i juni 2003, er det nu muligt. Ligesom alle nu også kan dykke ned i alle de data, som programmet også finder frem - hvor kommer vores besøgende fra, hvordan fordeler de besøgende sig i løbet af døgnet, hvilken browser bruger de osv. osv.
Statistikken er ikke fuldstændig up to date, idet logfilerne til en vis grad lægges på "manuelt".
I løbet af de næste måneder vil der blive lavet profiler for alle de lokale biblioteker.

Link til fiol-indgang til Webtrends


0 comments
10.8.04
 

Google-Guide: Revideret afsnit om Google Answer

Siden februar er søgningen i Google Answer blevet væsentligt forbedret. Også fordi der nu er mange flere spørgsmål/svar at søge i. Google Answer kan anbefales til spørgsmål som du har en anelse om nogen nok har stillet i forvejen. Hvis det ikke er tilfældet, skal du stadig betale. Men som sagt når først en har betalt, har vedkommende betalt for alle andre...

bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide/funk/spoerg

0 comments
9.8.04
 
(ba)Nansensgade.
Tegneren Hasse K. Rosenthal har udgivet et par numre af tidsskriftet med samme navn (som vi dog ikke har købt i KKB).
Nu kan man gå på opdagelse i Banansensgade og møde nogle af de mere sære eksistenser i kvarteret omkring Nansensgade i "Din digitale tegnserie". Hvordan gik det f.eks. til at Arne Amok vandt verdensmesterskab i boksning mod muskelbjerget Byson - selv om Arne er en lille høflig mand, der må stå på en ølkasse for at nå op til bardisken på Cafe Stjernen?
Tegnestil og historier er sjove, men tempoet i afviklingen af historierne er ret dræbende. Men alligevel er sitet et besøg værd som et eksempel på nye måder at integrere internet med traditionelle medier.

Banansensgade

0 comments
2.8.04
 
Digitaliserede biblioteker.
Flere og flere biblioteker har projekter kørende med at digitalisere deres samlinger. Nedenstående link henviser til flere sådanne projekter rundt omkring i verden. Dog mest i USA.
web.simmons.edu/~schwartz/dl-libs.html

0 comments

Powered by Blogger