Nyt fra HBs it-funktion
31.3.04
 
Trådløst netværk også i England
BBC har denne artikel om trådløst netværk på bibliotekerne i England.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/3565603.stm
0 comments
30.3.04
 
Nyt nummer af DBC Avisen.
Nummer 2 af DBC nye og stærkt forbedrede udgave af det hedengange 'Viden om' kan hentes på DBCs hjemmeside.
KKB er flot repræsenteret med en artikel om fjernadgang, en anden om downlaan releasepartyet og endelig en tredje om undersøgelsen '844 fjernlånsbrugere'

DBC Avisen (pdf)
0 comments
29.3.04
 
Besøg på den danske Google Guide.
Googleguiden har haft en forrygende start: 1900 besøgende i marts måned.

Googleguide
0 comments
28.3.04
 
Wroom.
Tag en tur forbi Rådhuspladsen 3. april kl. 14 og hør WROOM: koncert for 100 Harley-Davidson-motorcykler (det er måske ikke nødvendigt at komme nærmere end hovedbanen...)
Fra programmet: "Udgangspunktet for denne koncert er at arbejde med de forskellige Harley-Davidson modeller og udnytte hver type motors særegne lyd og klang. Disse forenes i denne helt unikke komposition, der i modsætning til et almindeligt symfoniorkester har motorcykler som instrumenter".

Koncerten er en del af festivalen Radar, der sætter fokus på elektronisk musik, kunst og teknologi.
0 comments
26.3.04
 
Creative Commons License.
Troniu.dk, vores egen googleguide og mange andre bruger denne licens, der giver alle ret til at hente, ændre, genpublicere osv., så længe man angiver kilden og i øvrigt publicerer under samme licens.
Bøger - altså e-bøger - publiceres også under Creative Commons License, f.eks. bogen "Free Culture: How big media uses technology to lock down culture and control creativity" af professor ved Stanford University Lawrence Lessig.
Bogen kan også købes som helt almindelig bog hos Amazon for $17.47.

Free Culture som pdf
Creative Commons
0 comments
 
Læsernes bogpris..
... gik til Jette A. Kaarsbøl for "Den lukkede bog". 30% af de afgivne stemmer gik til dette brag af en debutbog.
»Det her er en bedre historie, end den jeg selv har skrevet. Hvis jeg brugte den i en bog, ville den blive afvist af ethvert forlag. Det ville være for fantastisk,« sagde Jette A. Kaarsbøl, da hun i går fik Læsernes Bogpris.

Læs mere i Berlingske Tidende
0 comments
24.3.04
 
It-dansk - ny internetordbog.
1.3 mill. til en ordbog, der består af alt, alt for få opslag. Bag ordbogen står IT-terminologi udvalget, som består af folk fra universitetet såvel som repræsentanter fra it-branchen.
Men det rykker ikke ved, at omfanget af ordbogen er helt utilstrækkeligt: opslag på alm. ord som trådløst, wlan, bluetooth, wireless gav ingen hits, og mere specialisterede som OAI gav heller ikke noget.

Dansk it-terminologi
0 comments
 
Nancy Blachmann
Står bag Google ~guide og er medforfatter til den nys udkomne bog ”How to do everything with Google”. Google ~guide er som bekendt inspirationen til KKB’s Google-Guide. Hun er i den anledning bl.a. interviewet i Webtalk, og interesserede kan høre hendes stemme og læse uddrag af programmet på nedenstående adresse. (Kræver blot en medieafspiller som fx Real eller Windows Media).
webtalkguys.com/032004.shtml
0 comments
22.3.04
 
PC-kørekort for juniorer.
I følge ITsvar skal "Junior Pc-kørekortet styrke skolebørnenes viden på tre kompetenceområder: Betjeningskompetencen, forståelseskompetencen og refleksionskompetencen" - hvor mon lige informationskompetencen er henne??

Læs mere i ITsvar
0 comments
21.3.04
 
Netnavigator.
Fredericia bibliotek er i samarbejde med kommunen og erhvervslivet i gang med et projekt, der skal booste befolkningens it-kompetencer med særligt fokus på de grupper, som mangler motivation eller muligheder for selv at gå i gang.
Undervisningen foregår på biblioteket og består af nogle moduler, f.eks. e-handel, kommunikation, søgning.
Projektet er støttet af Biblioteksstyrelsen.

Læs mere på Netnavigator - let på net
0 comments
20.3.04
 
Lån film på nettet via biblioteket.
Århus fik for et års tid siden støtte fra Biblioteksstyrelsen til projektet BIBCAST. Projektets formål er digitalt at formidle film til biblioteksbrugere.
Tag et kig på BIBCAST-hjemmesiden v.hj.a. brugernavn: gæst og password: gæst. Gæster kan ikke se filmene, men man kan danne sig et indtryk af hvilke film, der indtil videre er med i forsøget.

BIBCAST
0 comments
 
Følg med i nyt på bibliotek.kk.dk.
Vi har netop relanceret nyhedsbrevet på hjemmesiden. Nyhedsbrevet sendes ud en gang månedligt - en nem måde at holde sig rimeligt ajour.
Forslag til indhold er selvfølgelig velkomne - send en mail til tora@bibliotek.kk.dk

Tilmelding til nyhedsbrev
0 comments
 
Bryllup til 7.5 mio.
Overborgmesteren har udsendt pressemeddelelse om Københavns Kommunes bidrag til festlighederne i anledning af det kongelige bryllup.
Helt gratis bliver det unægtelig ikke: der er fremsat forslag om aktiviteter svarende til 7.5 mio.

Overborgmesterens pressemeddelelse. Af det dokument, der linkes til nederst i pressemeddelelsen, fremgår det, hvad pengene skal bruges til.
0 comments
16.3.04
 
Kommende danske film.
Filminstituttet vedligeholder en liste over kommende danske film - Lars von Triers Manderlay og Pusher II f.eks. - og hvornår de forventes at få premiere. Familien Gregersen skulle få premiere 17.12., så vent lige med at kassere ...
Jannik Hastrup er på vej med en ny Cirkeline film (yes!), og "Min søsters børn i Ægypten" vil kede (?) nogle børn i efterårsferien.

Filminstituttet: kommende biograffilm
0 comments
14.3.04
 
Schweizerkniv med neglefil og usb memorystick.
Det skulle jo komme! Og endelig er den her: gaven til nørden, der har alt. Selve kniven produceres af det hæderkronede firma Victorinox (en usb memorystick er diskettens afløser).
Kniven, der vel må siges at leve op til begrebet 'cutting edge technology', bliver præsenteret på CEBIT udstillingen, der i år ligger fra 18. til 24. marts.

Billede og omtale af kniven
0 comments
13.3.04
 
Amazon går ind i RSS-bølgen med fynd og klem!
Vi har efterhånden skrevet om denne nye trend adskillige gange. Vi grubler over, hvordan vi bedst kan udnytte det på bibliotek.kk.dk (på et kommende nyhedsbrev, på arrangementer, på servicenyheder, på nye bøger indenfor en bestemt genre eller et bestemt bibliotek osv).
Amazon tilbyder nu RSS feeds til en sand syndflod af emner, se på nedenstående link (og det er endda kun et udvalg). Der er altså her mulighed for at få besked om f.eks. de ti mest solgte bøger for teenagere.

Amazon feeds
0 comments
12.3.04
 
ÅKB giver fjernadgang.
Se mere på Bib-log'en.
Specielt interessant for os i København er flg. vending i omtalen i ITsvar:
"Det har dog allerede i længere tid været muligt at logge sig ind på databaserne fra Københavns Hovedbibliotek, der som de første allerede lancerede tjenesten i starten af januar 2004. Nu har aarhusianerne så også fået muligheden - så den samlede score på den kant må derfor være 1-0 til København - for en sjælden gangs skyld"
Vi vil da mene, at scoren må være mindst 2-0, da vi allerede gav adgang i sept. sidste år, og da vi også har danske databaser med!

Omtale i ITsvar
0 comments
11.3.04
 
Norsk biblioteksvagt.
På Deichmanske biblioteket kan man sprøge om alt muligt på mail, chat - og på sms. Som biblioteket lakonisk skriver:
"Ønsker du mer omfattende hjelp enn det som får plass i en tekstmelding, kan du bruke Spør biblioteket eller ta kontakt med biblioteket".
Så vidt jeg husker er grænsen 160 tegn, så det gælder om at fatte sig i korthed og forhåbentlig er de norske bibliotekarer gode til sms forkortelserne. Denne post er oppe på 373 tegn.

Deichmanske - SMS
0 comments
10.3.04
 
Statsbibliotekets Tidsskriftlæsekredskatalog!
Sådan står der faktisk på SBs hjemmeside, godt nok under service for biblioteker, men alligevil - hvad syv sytten er et tidsskriftlæsekredskatalog??
Såeeh, man skal huske at formulere sig så alle kan være med - også bloggere fra den anden ende af landet.

SB's tidsskriftlæsekatalog
0 comments
 
Stemmeboks til læsernes bogpris i Søllerød.
Afstemningen løber frem til 14. marts. I Søllerød har biblioteket stillet en stemmeboks op med en pc, hvor man kan afgive sin stemme - sjov ide.
Indtil videre kan man se et billede af stemmeboksen på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside - men muligvis kan den ikke ses efter den 14.
0 comments
8.3.04
 
Biblioteker bejler til Bill Gates.
Sådan lyder en af overskrifterne på omtalen af Hovedbibliotekets ansøgning til Bill & Melinda Gates Foundation. Borgmesterens pressemeddelelse har givet omtale i Urban, Metroxpress, Computerworld og ITsvar.
Mere end pænt, når man tager i betragtning, at grundlaget er en ansøgning! Tænk, hvis vi vinder.....

Computerworld (omtalen i Computerworld har fået en heftig debat igang om det betimelige i, at biblioteker bruger Microsofts produkter)
ITsvar
0 comments
7.3.04
 
Priskrig på musikfiler.
Søndag Aften har været på musikshopping i Spanien og Rusland, hvor musikfiler kan købes online til helt, helt andre priser end dem, der har været i spil fra musikbranchen. 9 øre for en sang fra russiske allofmp3.com.....
Virgin Digital bebuder, at priserne i deres kommende musikbiks bliver hyperkonkurrencedygtige i forhold til den almindeligt udbredte pris på en dollar pr. nummer.
Noget kunne tyde på, at bibliotekerne skal være en anelse afventende i forhold til f.eks. phonofile forhandlinger.

Søndag aften om musikpriser:
9 øre pr. sang
Fra Rusland med musik
Computerworld om Virgin Digital

0 comments
6.3.04
 
Indsatsområder for Børnekulturens Netværk.
I de næste to-tre år skal der sættes fokus på:

Mødet med den professionelle kunstner
Kunstformidling til små børn
Kvalificering af kunstformidlere
Styrkelse af børnekulturen på nettet
International børnekulturudveksling

Et drys malurt i bægeret står Tom Ahlberg, Søndag Aften, for. Han mener, initiativet kun opfatter børn som passive kulturforbrugere.

Læs mere på Biblioteksstyrelsens hjemmeside, hvor rapporten Formidlingens kunst også kan hentes (pdf)
CulturCommentar i Søndag Aften, marts udgaven
0 comments
 
Netmus skifter navn og design.
I forbindelse med forskellige tekniske ændringer, bl.a. at filer kun uploades til én server, skifter netmus navn til det mere mundrette netmusik.dk. Designet på website og afspiller får også et løft. Det forventes at ændringerne træder i kraft i løbet af de næste par uger.
Phonofile projektet er stadig i forhandlingsfasen mht. bibliotekernes phonofile-filer, men firmaet har i januar udsendt en pressemeddelelse, der bekendtgør lanceringen af en tjeneste for f.ex. musikbutikker - i luften i marts, i flg. pressemeddelelsen.

Phonofile pressemeddelelse (findes ikke på phonofiles eget website)
0 comments
4.3.04
 
Velkommen til Plone-bruger nr. 100.
Joan har netop oprettet bruger nr. 100 i plone - vi burde uddele en buket!
Flot, at omkring hver 3. medarbejder i KKB bidrager til formidlingen på bibliotek.kk.dk
0 comments
1.3.04
 
Monumenter i Kbh.
Vej & Park har udarbejdet en registrant over byens monumenter - eller rettere: de af byens monumenter, der ejes af kommunen. Der er billeder, henvisning til evt. litteratur, fakta om kunstneren o.l. samt en let og luftig præsentation.
Det eneste, der mangler er at kunne søge på kunstværkets geografiske placering.

Monumenter
Pressemeddelelse
0 comments

Powered by Blogger