Nyt fra HBs it-funktion
30.11.03
 
Skæv julestemning i København.


Kilden til dette billede og et par hundrede andre er en rumæner Paul Petroniu Marza, som hver dag lægger et billede på sin hjemmeside under denne Creative Commons License. Flotte og anderledes billeder af byen.
Anledningen er, at jeg er blevet opmærksom på, hvordan man sætter billeder i bloggen.

Paul Petroniu Marza's hjemmeside: meta-Troniu
0 comments
29.11.03
 
Tema-dag på biblioteksskolen: De nye teknologier.
Torsdag deltog næsten hele DEB (Det elektroniske Bibliotek) i en temadag om nye teknologier på biblioteksskolen. Særlig to indslag var både underholdende og meget interessante. Bo Weymann (DBC) gav os sit bud på, hvilke teknologier bibliotekerne kommer til at arbejde med i de næste år (Microsoft OG Linux, z39.50 OG Soap/xml, Digital rights management systemer). Bo fortalte også om Downlaan, hvor DBC jo er en vigtig projektpartner.
Mad Thimmer stod for dagens sidste og meget interessante indslag om pervasive computing (allestedsnærværende IT). Særlig de små chips (nej, hverken Pringles eller Kims) så Mads Thimmer store muligheder i.
Og til sidst skal vi da ikke undlade at nævne, at Piet Seiden i sit oplæg om syndikering sagde sådan noget i stil med: På KKBs nye og meget flotte portal.....

Oplæg fra temadagen
0 comments
27.11.03
 
Pep mødereferater, rapporter o.lign. op.
I forlængelse af Toras indslag fra 26.11 om Lodret.dk kan tilføjes at man ikke kun kan sætte internetadresser ind. Hvis man synes at referater, møderapporter o. lign. er for kedelige, kopierer man simpelt hen teksten over og trykker på en knap. Vupti har man et helt anderledes spændende dokument.
0 comments
26.11.03
 
Oversættelse til unge.
Lodret.dk tilbyder hjælp til os midaldrende - skriv simpelthen en url i Styrelizeren og så har du en tekst, der
"korrigerer fejl med nutids-r
indsætter sygt meget rettidige forstærkelser
- og totalt sygt meget andet, dér"
Her er et udsnit fra en styrelizet udgave af forsiden af bibliotek.kk.dk:
Premierer på fucking ny kidzeside. Fælles kidzeside for Københavns Hoods Biblioteker
eller hvad med:
Så har psykomeget du chancen for at deltage i et forsøg med en stylet Subaru og 105 e-bøger directly fra forlagene Globe og Libris, dér.

Lodret.dk

0 comments
25.11.03
 
En rigtig god vejledning.
Det kongelige Bibliotek har lavet en forbilledlig søgevejledning til deres elektroniske ressourcer, Elektra, som består af mere end 8.500 databaser, e-tidsskrifter og e-bøger.
Vejledningen har gjort det helt rigtige, nemlig at skære ind til benet, så kun det allermest nødvendige er med. Når man så med stor fryd kaster sig over selve søgningen, bliver man alligevel skuffet....vælger man f.eks. at man vil se ressourcerne om film får man 146 forskellige ressourcer, som man så kan tygge sig igennem. (Noget helt andet er, at man for at få adgang skal hen på en afd. af KB eller være tilmeldt som studerende på bestemte institutter).
Søgning i flere ressourcer - samtidig, tak!

Vejledning fra KB.
0 comments
 
I denne søde juletid….
…kan man godt modtage julekort pr. email, elektronisk postkort. Men pas på: der kan være virus! Sådan advarer Try U i sit nyhedsbrev til abonnenterne. Og advarslen skal hermed været givet videre:
”Happy99 og Kriz er eksempler på kode som netop er blevet spredt op til jul eller nytår. Happy99 var en vedhæftet exe-fil, som når den blev afviklet, frembragte et festfyrværkeri, mens den i al tavshed, sendte sig selv videre til e-mail adresser som den høstede fra den inficerede maskine.”
0 comments
24.11.03
 
Downlaan: fire dages statistik.
Downlaan har været i luften siden torsdag den 20. november kl. 14. I KKB har vi i skrivende stund 401 tilmeldte brugere (vores kvote er 500). Disse 400 brugere har lånt 333 bøger. Tallet skal selvfølgelig tages med forbehold for nyhedens intersse.
Det "almindelige" ebogs-udlån for alle via eLib udgør nu præcis en måned efter lancering 187 e-bøger, heraf kun 11 til håndholdt enhed. Det sidste er mærkeligt, da ca. halvdelen af udlånet i Randers (og vist også i de svenske biblioteker) er til de små håndholdte.
Når man ser på helheden, synes jeg godt, man kan konkludere, at lånerinteressen er der!

Downlaan.dk
KKBs eLib site
0 comments
21.11.03
 
Prisuddeling Bedstpaanettet.
Silkeborg vandt igen! Med de 100% de scorede var de sørme også svære at komme udenom.
Lokalt er der også noget at glæde sig over: kommunens hjemmeside vandt en specialpris for det bedste, mest brugervenlige tilbud med digital signatur, og den integrerede daginstitution Blæksprutten på Amager blev nr. 1 blandt social- og sundhedsinstitutioner.

Bedst på nettet | Silkeborg | Københavns Kommune | Blæksprutten

0 comments
20.11.03
 
Digital signatur.
Odder Bibliotek har åbnet for indmeldelse på biblioteket med digital signatur. I Det elektroniske Bibliotek har vi i et stykke tid overvejet det samme for vores lånere for at gøre adgangen til vores forskellige online tilbud endnu lettere tilgængelig:
- netmus
- adgang hjemmefra (Ebsco, Grove osv.)
- e-bøger
Det lykkedes nu ikke at blive låner i Odder, men kun fordi jeg ikke kan huske min underskriftskode!
Odders webmaster oplyser, at der ikke er automatik mellem indmeldelse og lånerregister - øv!

Odder Bibliotek - vælg 'selvbetjening', vælg 'tilmeld dig som låner'
0 comments
18.11.03
 
Betaling af bøder via nettet.
Nyeste version af dde (som er på gaden) indeholder mulighed for at brugerne betaler mellemværende ved e-betaling. Århus tog funktionen i brug i sidste uge.
Silkeborg har tilbudt e-betaling i nogle måneder, men det bestod i hvert fald i starten i en del 'håndarbejde', dvs. nogle medarbejdere, der hver morgen opdaterede lånerstatus for alle dem, der havde indbetalt :-(
Med den nye version af dde er dette automatiseret :-) Og dermed en mulighed også for os.

Århus' hjemmeside
0 comments
 
”Tales of a librarian” – lyder det som Edgar Allan Poe? Næh, det er titlen på den amerikanske sangerinde Tori Amos’ nye opsamlingsalbum. Hun er vist ikke meget kendt, men HB hus’ vikar, Jacob, anbefaler at bibliotekspersonale stifter bekendtskab med hende, hun har ikke fået den udbredelse hun fortjener. Titlen burde være anledning nok….

http://toriamos.com/
0 comments
15.11.03
 
Byens dagligstue.
Biblioteksbesøg er faldet med 17% i England. En rapport fra Commission for Architecture and the Built Environment (Cabe) mener, at dette skyldes byrådenes opfattelse af biblioteker som traditionelle bogcentre. Der skal mere til:
"We need to move on from the perception of libraries as merely depositories for books and look at how new library buildings which adopt the best in design and innovation can revolutionise people's experiences of library services", siger Jon Rouse, direktør i Cabe.

Artikel i Guardian
Better Public Libraries (pdf). Rapport fra Cabe.
0 comments
13.11.03
 
Hjælp for rejsende til Japan.
På vej til Japan med din mobiltelefon? Så får du sikkert brug for oversættelse af en del lokale smileys, f.eks.:
(^ ^) smiler
(>_<) øv
(>_< )( >_<) indædt rysten på hovedet

Se flere oversættelser
0 comments
12.11.03
 
Besøg på KKBs Gutenberg-side.
Project Gutenberg er en af de største samlinger af e-bøger - mest på engelsk - der ikke længere er omfattet af ophavsret. Vi støtter projektet ved at have en kopi af databasen liggende på vores server.
Dette mirrorsite har fungeret siden august 2002. Statistikken viser et forbavsende stort besøg: 35.826 unikke besøgende i perioden august 2002 til oktober 2003 (14 måneder). Visitor sessions i samme periode 80.931.
Den mest hentede bog via vores mirrorsite er Henry Sweet: "An icelandic primer", London 1886. Dette værk er blevet hentet 291 gange.

Project Gutenberg
Logfiler for Gutenberg på fiolen
0 comments
11.11.03
 
Fejl 40.
Hvem kender ikke en 404 - Not Found? Men kender du også en fejl 40?
Den er meget udbredt og befinder sig 40 cm fra skærmen ... eller med andre ord: supportafdelingernes betegnelse for en brugerfejl.
Der er mange synonymer for fejl 40. Her er et par eksempler:
PEBKAC (Problem Exists Between Keyboard And Chair), DBU fejl (Dead Brain User), USER IQ EXCEEDED, KBIB (Kunden blød i bolden)
0 comments
8.11.03
 
Stueren Linux.
Tux, den nuttede Linux-pingvin, er så småt ved at indrette sig på den almindelige danskers pc. Et af tegnene på det var fremmødet lørdag på hovedbiblioteket til Linux demo-dag. Omkring 60 af vores brugere fandt frem til medlemmerne fra Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG), der for tredje gang med stor begejstring introducerede til Linux og Open Source. Fremmødet har aldrig tildigere været så stort.

Skåne Sjælland Linux User Group.
0 comments
 
E-bogsudlån - de første statistikker.
Det går faktisk rigtigt godt med udlånet af e-bøger via svenske eLib. I løbet af de 14 dage, hvor vi har været i gang har vi udlånt 93 e-bøger (87 til pc og 6 til håndholdte devices - hvem finder snart på en bedre betegnelse?).
Rune T. Kiddes Søde Sally Sukkertop er lidt uventet blevet lånt fleste gange, nemlig 14. Derefter kommer to svenske it-bøger, Olsson: Trådlösa nätverk - WLAN i praktiken (7 gange) og Ek: Windows XP (6 gange).
At it-bøgerne klarer sig så godt, selv på svensk, lover godt for vores e-bogs tiltag nr. 2, Downlaan, som går i luften den 20. november indtil videre udelukkende med it-litteratur.

Sidste nyt: vores side på eLib er netop blevet tilpasset vores nye design, så look and feel er den samme.
0 comments
7.11.03
 
Ny hjemmeside - hvorfor gik det så langsomt?
Headnetgroup, som står for serverafvikling af den nye hjemmeside, har givet et par ekstra forklaringer på langsommeligheden, lige da vi gik i luften. Nogen udefra har åbenbart bevidst forsøgt at sabotere os ved at køre et valideringscheck, som loopede på forsiden og en af undersiderne!
En anden (og denne gang intern) årsag var overbelastning på cachen p.gr.a. 404-siden ("vi beklager, det indhold du forsøgte at få fat i eksisterer ikke, eller kan ikke vises"). Et (eller flere) biblioteker havde ikke fået rettet startsiden på bibliotekets egne pc'er til internet og katalogsøgning til stormp.kk.dk.
0 comments
6.11.03
 
Kåring af årets bedste på nettet.
Den 12. november finder den officielle prisoverrækkelse sted på Holmen. Silkeborg må - som sædvanlig fristes man til at sige - være selvskrevet som vinder i kategorien 'kulturinstitutioner'.
Udover prisoverrækkelse kan man deltage i en paneldiskussion og flere miniseminarer.

Bedst på nettet - kåring og netværk 2003.
0 comments
4.11.03
 
Lukkede hylder....
...burde vel være et begreb fra forrige århundrede?
Det synes de ikke i Florida's State Library, der netop har lukket for fri adgang til bibliotekets 350.000 materialer. Angiveligt for at forøge udlånet (?):
"Our professional staff are trained librarians on how to search, and do searches with people. The interaction, I believe, will increase circulation", udtaler dierktør Judith Ring.

Tallahassee Democrat: Browsing barred at the State Library
0 comments
 
Søndag Aften: fra bibliotek.nu til bibliotek.da.
Kulturministeren foreslår som bekendt i handlingsplanen "liv i musikken" en karenstid på musikudlån. Bibliotekerne og biblioteksorganisationerne har protesteret og nu tilslutter Tom Ahlberg sig i november-udgaven af Søndag Aften:
"Aktualitet har i generationer været et grundkrav til danske folkebiblioteker. Kulturministeren forsøger at tage første museale spadestik til et kommende bibliotek.da".

Tom Ahlberg i Søndag Aften.
0 comments
2.11.03
 
Begrænsninger i antallet af bestillinger og reserveringer.
I betragtning af det stigende antal af uafhentede bestillinger har ÅKB foreslået en begrænsning i antallet af bestillinger.
Biblioteksstyrelsen svarede i sommer, at loven ikke giver mulighed for at indføre begrænsninger. Kommunernes Landsforening sendte derefter et brev til kulturministeriet, der nu svarer, at man giver styrelsen ret i fortolkningen af loven, men ....
"Det er dog også Kulturministeriets holdning, at den almindelige praksis på området må tillægges betydning. Det er derfor vores opfattelse, at det er være muligt lokalt under hensyntagen til ressourcerne i de enkelte biblioteker at fastsætte grænser for bestillinger/hjemlån af materialer i reglementet".
Der vil derfor ved næste ændring af bekendtgørelsen blive indføjet en passus, der gør det muligt lokalt at fastsætte grænser.

Kulturministeriets svar (pdf).
0 comments
 
KKB i Bornholms Tidende.
Uddrag fra Aviserne skriver", Danmarks Biblioteksforenings on-line udklipsservice:
"Mængden af uafhentede bøger er steget voldsomt efter det er blevet muligt at bestille over internettet. I Københavns Kommune er tallet steget fra 16% til 30% på et år. Afdelingsleder Anne Poulsen, Københavns Kommune mener ikke, at det vil hjælpe at lægge loft over antallet af udlån, da kun få bestiller mere end fem titler. Bibliotekarerne efterlyser i øvrigt et system, hvor låneren selv kan slette bestillinger, som ikke længere er aktuelle for låneren".

DBF: Aviserne skriver.
0 comments

Powered by Blogger