Nyt fra HBs it-funktion
30.9.03
 
Nordiske børnewebsites bruger ufine metoder.
En undersøgelse af nordiske websites henvendt til børne og unge viser at alt, alt for mange overtræder god markedsføringsskik. Reklamer og redaktionelt stof er blandet sammen, og børn og unge oprfordres til at oplyse navn, adresse og interesser (og kun en tredjedel kræver tilsagn fra forældrene).
Det er i strid med retningslinjerne fra de nordiske forbrugerombudsmænd, som siger, at man ikke bør belønne børn for at udlevere personlige oplysninger.
Pinligt.
Artikel i Computerworld.
0 comments
29.9.03
 
PDF-filer - tidens svøbe?
Bedst på nettet kan ikke lide dem udfra handicaphensyn, Jakob Nielsen mener, de er "uegnet til menneskeføde". Konklusionen må være: Bruges med omtanke!
Jakob Nielsens PDF: Unfit for Human Consumption
0 comments
28.9.03
 
Ny meta-søger.
Fazzle søger i Altavista, Lycos, Teoma, WiseNut, Yahoo, MSN og Netscape.
Der er fra forsiden mulighed for at præcisere søgning (And, Or, Phrase, Title, Url, Boolean) og søgeresultater kan sorteres (popularity, title, URL, description, domain). Der er problemer med de danske tegn æ, ø og å.
Hvis man registrerer sig, får man adgang til avanceret søgning og til at gemme foretrukne. Registreringen funker dog ikke dags dato.
Fazzle.
0 comments
27.9.03
 
Biblioteker anno dazumal...
Da KKB fyldte 100 år i 1985 udgav vi en meget nydelig bog Københavns Kommunes Biblioteker 1885 - 1985.
Der er mange sjove billeder i bogen, f.eks. af vores første varevogn til transport af bøger mellem bibliotekerne (s. 15). Bogen skulle være lige til at hente på magasinet på de fleste biblioteker (der er faktisk ikke udlånt et eneste eksemplar dags dato!).
Man kan også finde nostalgiske biblioteksbilleder i American Memory, Library of Congress' store digitale satsning med mere end syv mill. digitaliserede tekster, billeder, lydoptagelse osv.
Biblioteksbilleder findes ved at gå til søgesiden, skriv 'library' i søgeboksen, klik på 'gallery view'.
American Memory.
0 comments
25.9.03
 
Lån en erindringskasse på biblioteket.
I Sverige er det vist helt almindelige praksis at udlåne Minneslådor. Stockholm Stadsbibliotek skriver om formålet med kasserne:
"Med lådorna och deras innehåll av gamla prylar väcks minnen till liv och ges möjligheter till utvecklande och roande samtal. I minneslådorna ingår alltid lämplig litteratur, ibland bilder, musikkassetter eller video".
Også i Danmark har enkelte biblioteker sammensat erindringskasser. F.eks. Odense har i samarbejde med ældremobilisering en række kasser til udlån.
Stockholm Stadsbibliotek - Minneslådor
Odense Centralbibliotek - Erindringskasser
0 comments
23.9.03
 
Betalbare ydelser - ikke for pengenes skyld.
Carl Gustav Johannsen har for Biblioteksstyrelsen udarbejdet rapporten Mod betaling - "en systematisk opsamling af erfaringer i folkebibliotekssektoren med udvikling og salg af nye ydelser og andre betalingsydelser".
Rapporten bygger på interviews med biblioteksledere og medarbejdere på en stribe biblioteker, og ikke overraskende er en af hovedkonklusionerne, at de betalbare ydelser ikke er værdifulde udfra et indtjeningssynspunkt. Men interviewpersonerne kobler i høj grad arbejdet med betalbare ydelser med positive værdier som kompetenceudvikling, udvikling af ledelseskompetence og samarbejde med andre biblioteker.
Læs rapporten på biblioteksstyrelsens hjemmeside.
0 comments
22.9.03
 
E-mail forbudt.
Britiske Phones 4 U er i den grad IKKE e-dagsparate:
Direktør for 2500 ansatte og ejer af Phones 4 U, der sælger mobiltelefoner, forbyder sine ansatte at bruge e-mail. Det har forringet effektiviteten, påstår han, og har i stedet beordret de ansatte til at bruge telefonen eller tale personligt med kolleger.
Ansatte må dog stadig gerne kommunikere pr. e-mail med kunder i udlandet. Nogen må vel også luske sig til at besvare de mails, som firmaet modtager.
Phones 4 U - contact us.
BBC News
0 comments
 
Library Hotel.
Live overfor New York Public Library blev Library Hotel indviet i 2000. Hotellet er indrettet efter Deweys decimalklassesystem! Ex: femte etage er matematik og videnskab, værelse 500.003 er zoologi og er følgelig indrettet med bøger om zoologi.
Men hotellet har ikke taget OCLC (svarer nærmest til DBC) i ed. OCLC har sagsøgt hotellet og kræver tårnhøje erstatninger for 'trademark'-misbrug.
Tænk, hvis Sct. Petri hotel (tidl. Daells Varehus) havde et 'værelse 36.1 Dansk lokalforvaltning og -politik i alm.' eller hvad med 'værelse 58.4 Hvirvelløse dyr'.
Newsday-artikel om OCLC sagsanlæg.
Library Hotel - koncept.
0 comments
 
Begynderkurser i mus og tastatur i Jylland.
I følge Urban fredag den 19. sept. er tilstrømningen til begynderkurserne i Herning og Viborg så stor, at bibliotekerne opretter ekstrahold og ventelister.
Her på hovedbiblioteket er kurserne for absolutte begyndere ikke særligt efterspurgte mere - enten er københavnerne længere fremme eller Herning og Viborg har gjort noget genialt (hvilket dog ikke fremgår af hjemmesiderne).
0 comments
21.9.03
 
Apropos trådløst netværk.
Adskillige McDonalds restauranter i USA tilbyder kunderne adgang til internet via trådløst netværk. På FAQ-siden kan man læse denne lune McD-bemærkning:
Sp.: Hvordan kan man vide om en bestemt restaurant tilbyder trådløst netværk?
Sv.: Alle deltagende restauranter er tydeligt mærkede med @M skilte. Mange, mange bærbare i en af vore restaranter er også et værdifuldt tip.
Det elektroniske Bibliotek (DEB) besluttede i sommer at søsætte forsøg med trådløst netværk til publikum (og til personale) med planlagt lancering i november. Hvis du til den tid ser mange, mange bærbare i HBhus, så er det lykkedes.
McDonalds Wireless - FAQ
0 comments
18.9.03
 
Nyt på 'Adgang hjemmefra'.
Fra bibliotek.kk.dk/hjemmefra fik vores brugere fra sidste uge adgang til Ebsco, Oxford Reference Online og Grove Music. Læsesalen har nu lavet korte søgevejledninger til databaserne, beregnet til at printe og ud og have liggende ved siden af tastaturet, mens man søger.
Adgang hjemmefra.
0 comments
 
Biblioteker på verdensplan.
Vidste du at der er ca. 1 million biblioteker med ca. 16 mia. bind (heraf 4,5 i folkebiblioteker) og ca. 690.000 bibliotekarer i hele verden? Hvis ikke, så kig på denne lille 6 siders sag. Den handler nu også om USA, men der er også nogle diagrammer og oplysninger om hele verden...:
www.oclc.org/index/compare/
0 comments
17.9.03
 
"Vores" designbureau vandt skandinavisk pris.
In2Media, som har lavet designet til den voksendelen af den nye bibliotek.kk.dk har netop scoret førstepladsen i Scandinavian Webchallenge 2003.
Scandinavian Webchallenge 2003.
In2Media.
0 comments
14.9.03
 
KKB i årets Bedst på Nettet.
På trods af at al energien det sidste lange stykke tid er gået til den nye version af bibliotek.kk.dk, fik vi stadig 4 netkroner og en samlet 17. plads.
Bare vent til næste år :-)
KKBs screening
Læs om landsresultaterne på BibLog'en.
0 comments
13.9.03
 
Hvad kan biblioteker lære af boghandler?
En hel masse, mener Chris Rippel, Central Kansas Library System. På punkter som lugt, lyd, belysning, service, skiltning, udstilling af bøger klarer boghandler jobbet meget bedre.
Artiklen er lang, men spændende læsning.
Applying the bookstore model to libraries.
0 comments
 
Amerikansk patentsag kan få indflydelse på internetteknologier også i DK.
En verserende retssag mellem Eolas Technologies og Microsoft har foreløbig ført til en dom, der går mod Microsoft. Konsekvensen af dommen, som Microsoft dog har lovet at appellere, er at brugen af plug-ins (f.eks. Flash og Shockwawe) skal ændres ved hjælp af en workaround (som ikke er udviklet endnu).
Suk! Unødvendigt arbejde for en forfærdelig masse webudviklere over hele verden. For en gang skyld får man lyst til at holde med Microsoft....
Læs artiklen i PC World Online.
0 comments
12.9.03
 
Pornofiltre.
Tårnby kommune har ved en enig beslutning i kommunalbestyrelsen indført pornofiltre på samtlige skole-pc'er i kommunen.
Chefkonsulent Ebbe Schultze, Uni-C (systemleverandør til skolerne) udtaler:
"Det landspolitiske kompromis, som blev indgået i foråret 2000, siger, at det er op til den enkelte institution, det være sig skole eller bibliotek, at udforme og håndhæve en brugerpolitik på området. Den danske pædagogiske tradition bygger jo traditionelt ikke på forbud, men på at vi lærer børnene at tage kritisk stilling til det, de møder".
Beslutningen i kommunalbestyrelsen var formuleret som 'Begrænsning i elevers brug af internettet', så bibliotekerne i Tårnby har formodentlig stadig ingen filtre.
Læs artiklen i Computerworld.
Se Tårnby Kommune, referat af økonomiudvalgsmøde den 02.07.2003, pkt. 16.
0 comments
11.9.03
 
Nyhedsbreve undervurderes.
Elektroniske nyhedsbreve er den mest undervurderede salgs- og marketingkanal på internet, mener dansk ekspert i internet.
- Reklamer i nyhedsmails er meget effektive. De kommer ud i det miljø, hvor folk er naturligt og de bliver læst, siger Christian Peytz, direktør i konsulentvirksomheden Peytz & Co til Erhvervsbladet.
Læs artiklen i Erhvervsbladet.
0 comments
10.9.03
 
“Den forskende bibliotekar…”.
Der er vel ikke mange som lige frem sidder og forsker på folkebibliotekerne. Men hvis der alligevel skulle findes en derude, så har Beth Ashmore, bibliotekar på Samford Universitetsbiblioteks i Birmingham samlet et emnekatalog. Det består af link til bl.a. databaser, magasiner, statistik og værktøjer.
The Researching Librarian: www.researchinglibrarian.com/index.html
0 comments
8.9.03
 
Ny version af kk.dk
Så er designet på kommunens hjemmeside blevet fornyet.
Tag et kig på kk.dk
0 comments
7.9.03
 
E-huset - hvem var det nu lige det var?
De tidligere ejere af vores bibliotekssystem, som gik ned med et drøn for to år siden. De rentable rester blev overtaget af CSC.
Der blev rejst sag mod dele af e-husets direktion for kreativ regnskabsføring, og sagen er ikke slut endnu. Bagmandspolitiet har genoptaget efterforskningen og retsopgøret er derfor udskudt.
Notits i Computerworld.
0 comments
6.9.03
 
Online hjælp til ofre for mobning.
Mobning er et problem, der kendes i alle lande. I England tilbyder Bullying Online hjælp.
Det allervigtigste at vide for mobbeofre (og deres forældre) er, at mange andre er i samme situation. På Bullying Online kan børn og forældre læse mails fra andre, få tips fra dem, der er kommet igennem (fortæl det til nogen!) og maile ind til frivillige hjælpere, der i løbet af tjenestens fire år har besvaret små 20.000 mails.
Bullying Online.
I sommer vandt Bullying Online The UK eWell-Being Awards 2003 .
0 comments
3.9.03
 
Apropos et internationalt bibliotek i København.
Stockholm har som bekendt et internationalt bibliotek, der ligger lige bag Asplunds fine (men alt for lille) hovedbibliotek.
På 'Internationella bibliotekets' del af Stockholm Stadsbiblioteks hjemmeside kan man forundres over den fantastiske samling. De har bøger på sprog, som jeg aldrig har hørt om: bemba, chewa, fulani, lingala og mange andre.
Internationella biblioteket.
Sprogplaceringer.
0 comments
 
IV Søgemaskinekrig…
Den førende søgemaskinesite, Search engine Watch, har just opdateret siden om søgemaskinernes størrelse. Og også skrevet et humoristisk afsnit om søgemaskinernes indbyrdes konkurrence om at være Den Største. Tallene bygger på søgemaskinernes egne oplysninger. Graferne er meget illustrative. Til forskel for bare nogle år siden er markedet nu totalt domineret af Google og All The Web. (Inktomi er ikke en offentligt tilgængelig søgemaskine, men bruges af andre søgemaskiner). Interessant er dog den voldsomme stigning i Teomas indeks. Og at se Altavista dødskamp. Dens indeks har stået i stampe længe.
Link: searchenginewatch.com/reports/article.php/2156481
0 comments
2.9.03
 
Skrivebua: Nasjonalt publiseringssenter for barn og unge som skriver.
Nordland Fylkesbibliotek står bag denne mulighed for børn og unge mellem 10 og 20 år for at få deres tekster lagt på nettet.
Websitet har været i luften siden 1997. Der ligger derfor et stort antal tekster, som desværre ikke er søgbare på nogen måde.
Bidragyderne må gerne være anonyme, men skal opgive et psudonym, alder og hvilket amt, de kommer fra.
Skrivebua.
0 comments
1.9.03
 
Somebody is going to do something revolutionary.
Siger Huw Robson, direktør i Hewlett-Packard's Digital Media Lab i Bristol. Det handler om e-bøger, hardwaren altså, ikke indholdet (som jo er fokus i vores downlaan projekt).
HP har udviklet endnu en e-bogslæser og den ser sandelig fiksere ud end vores Rocket e-bogslæser.
Læs artikel med billede af dimsen i PC Magazine.
0 comments

Powered by Blogger