Nyt fra HBs it-funktion
28.4.03
 
Sådan kan en internet menu altså også se ud.
Ben og Jerry's er en amerikansk kædeforretning, der sælger is. Deres hjemmeside navigeres via en top-menu (lavet i Flash), prøv lige at holde musen over et af menupunkterne og se hvordan underpunkterne bogstaveligt talt bliver hældt ud, som rigtig fed fløde...
0 comments
27.4.03
 
Er der en verden udenfor Europa, USA og Japan?
HB hus har udarbejdet en liste over de globale tidsskrifter, som afdelingen abonnerer på. Det drejer sig om tidsskrifter som f.eks. Kontakt, Cuba Bladet og India Today.
På siden er der links til biblioteksbasen og til tidsskrifternes websites, hvis de har en sådan. De globale tidsskrifter kan finder på adressen http://www.bibliotek.kk.dk/globale.htm.
0 comments
 
Biblioteket: Den diskrete ekspertise
Henriette Ritz Kylmann har set en interessant omtale af bogen "På sporet af en offentlig identitet": Biblioteket får en meget positiv omtale i den nye bog om offentlige organisationers værdier, som professor Torben Beck Jørgensen har redigeret og skrevet en stor del af. Biblioteket bliver i modsætning til tre andre organisationer, der også aflægges besøg hos, beskrevet som en organisation med en diskret, men selvbevidst ekspertise, en udpræget brugerorientering (i modsætning til de fleste andre kulturinstitutioner) og en sammenhængende, værdistruktur, der forekommer ægte.
Det er desværre ikke muligt at identificere, hvilket bibliotek, der er tale om, så man kan ikke være mere præcis med rosernes adresse. Men det kunne jo være ethvert bibliotek. Hospitalet, kirken og fængslet får ikke slet så flotte beskrivelser med på vejen.
Torben Beck Jørgensen har i en årrække beskæftiget sig med organisationer i den offentlige sektor og set på dem fra en nyinstitutionel og postmoderne synsvinkel. De er blevet analyseret som kulturer, sociale systemer, værdibærere og historiefortællere. Den særlige offentlige værdiorientering, som han kalder organisationens etos, har han ofret særskilt interesse.
Han har aldrig forsømt at inddrage kulturinstitutionerne i sine undersøgelser, og for kulturforvaltere er der interessant viden at hente. Det Kgl. Teater blev indgående undersøgt sammen med en række andre organisationer omkring 1992 (Livet i offentlige organisationer, Torben Beck Jørgensen og Preben Melander (red.)) og siden er der ikke den kulturinstitution, Torben Beck Jørgensen ikke har indsamlet datamateriale fra. (Som videnskabsmand ville han stoppe mig her, for det er der måske alligevel stadigvæk. Men det kan ikke være mange). Og en række udgivelser omtaler kulturinstitutionerne. Læs mere om Torben Beck Jørgensen her
På sporet af en offentlig identitet - værdier i stat, amter og kommuner. Redigeret af Torben Beck Jørgensen, skrevet af Barry Bozeman m. fl. Aarhus Universitetsforlag, 2003. ISBN 87 7934 051 2
0 comments
22.4.03
 
Internet Librarian International.
Flere fra KKB var med på denne konference i Birmingham den 25.-27. marts i år. De af os, som ikke var med, kan nu læse nogle af indlæggene på dette link: www.internet-librarian.com. Klik under Presentation Link. De fleste er Power Point-fremstillinger eller html.dokumenter.
0 comments
 
Library of Congress
Er langt fremme med at digitalisere den skriftlige kulturarv. På siden ”American Memory. Historical collections for the national digital libray” kan man se en kort oversigt over hvad der foreløbig er lagt ind. Det nyeste skud på stammen er 23 1900-tals tidsskrifter som er blevet digitaliseret. De fleste er måske ikke så kendte, men der er dog fx The Atlantic Monthly (1857-1901), Harper’s New Monthly Magazine (1850-1899) og Scientific American (1846-1869). Tænk om danske biblioteker havde noget tilsvarende!

0 comments
16.4.03
 
"Få en sms-besked og spar penge på gebyret".
Når vi nu ikke selv vil tilbyde sms-besked om lånetidens udløb til vores brugere, så er der andre, der vil!
Et privat firma, www.mobitech.dk, har sat bogmærker med følgende ordlyd på lånerenes opslagstavle (på HB):
"Samme dag du låner bibliotekets materiale skal du sende bogstaverne BIB i en sms-besked til 1208. Hvis afleveringsfristen er mindre end en måned angives lånetiden i antal dage f.eks. BIB 14. Du vil 2 dage før afleveringsfristen udløber modtage en påmindelse på din mobiltelefon. Servicen koster 3,- kr + 1 sms-besked takseret i henhold til dit mobilabonnement"
0 comments
14.4.03
 
Papirprototyper.
Den allerbilligste og - i følge Jakob Nielsen, usability guru nr. 1 - utroligt effektive måde at teste websider på: lav en papirudgave af dine planer for websiden og gennemfør en test med brugere. På den måde får man trimmet websiden, inden man går i gang med programmering.
I den arbejdende webgruppe har vi faktisk prøvet at lave papirprototyper og ja, det er effektivt.
Læs Jakob Nielsen Alertbox om papirprototyper.
0 comments
 
Pinkode, e-mail og sms.
En af de funktioner, der ligger i den nye udgave af bibliotekssystemet, er tilgængelig allerede nu: nemlig muligheden for selv at ændre pinkode, rette og tilføje e-mailadresse(r) og tilføje mobilnummer til sms-beskeder.
I den nærmeste fremtid bliver der linket fra FAQ'en og andre steder, men foreløbig kan lånerne få adgang via reserverings-pop-op'en. Grænsefladen kan ses her.
0 comments
 
Besøg på bibliotek.kk.dk i marts.
Som sædvanlig går det op, op og atter op. Visitor sessions i marts 2002: 103.773 (gennemsnit pr.dag: 3.242) og i marts 2003: 166.143 (gennemsnit pr. dag: 5.191).
Se statistikkerne på fiolen.
0 comments
13.4.03
 
Liv i rummet?
I flere år har det været muligt at give sin ledige computertid til projektet seti@home Search for Extraterrestrial Intelligence. Det foregår ved at man downloader et program, som stiller din computerkraft til rådighed, når du ikke selv bruger pc'en. Indtil videre har der slet ikke været tegn på liv i rummet på trods af alle de millioner af computere, der har arbejdet med sagen.
Måske skulle man i stedet stille sin ledige computertid til rådighed for Stanford University, der bruger den ledige computerkraft til at forstå proteiners struktur for at kunne udvikle bedre behandling for en række sygdomme. Det foregår via Google, som har indarbejdet funktionaliteten i sin toolbar. Læs mere på Google Labs.
0 comments
12.4.03
 
Eksploderende cd-rommer.
Nogle biblioteker i USA har haft klager fra lånere over lånte cd-rom'er, der er eksploderet i hurtige drev (48x eller hurtigere). Problemet ser ud til at opstå, hvis der en revne i cd-rommen ved midten (men kun hvis den afspilles i de hurtige drev), hvorefter resterne skydes ud af drevet med eksplosionsagtig kraft. Står en uheldig bruger i vejen, kan det være farligt (og selve drevet ryger under alle omstændigheder).
På Fujitsu-Siemens' hjemmeside kan man læse en uddybende beskrivelse.
0 comments
8.4.03
 
Og lidt mere Yahoo.
PCWorld har i dag en lidt længere - og rosende - artikel om fordelene ved at bruge Yahoos personlige værktøjer, PIM = Personal Information Manager.
Hovedbiblotekets it-funktion har i efterhånden nogle år brugt Yahoos kalender, både til afdelingens egne gøremål og en særlig kalender til vores medhjælpere i it-laboratoriet. Og det fungerer stort set uden problemer. Den helt store fordel både for os og for medhjælperne er, at man har adgang hvor som helst med en almindelig internetforbindelse. Dvs. at medhjælperne f.eks. kan aftale, at de bytter en vagt, skrive bytningen ind i kalenderen - uden at blande os ind i det. Selvstyrende teams...
0 comments
7.4.03
 
Yahoo på vej mod google 'look and feel'.
Tag et smugkik på Yahoos nye brugergrænseflade. Datagrundlaget har ikke forandret sig: Yahoos egne kategorier og Google søgninger på nettet. Men udseendet og den rene brugergrænseflade er langt fra det, vi er vant til på Yahoo. Måske vil de beholde portal-konceptet på forsiden og googlificere søgesiden?
0 comments
 
19.000 bøger online.
John Mark Ockerbloom (digital library planner og researcher ved University of Pennsylvania) har på webstedet The Online Books Page samlet links til over 19.000 e-bøger/e-tekster, som kan hentes og læses gratis på nettet. Alle tekster er naturligvis enten udenfor ophavsret (forfatteren har været død i mere end 70 år) eller forfatteren har givet tilladelse til publicering på nettet, det kan f.eks. dreje sig om forskning eller opgaver fra universiteter, tidsskriftartikler eller tekster, udarbejdet af en offentlig institution.
På Randers Biblioteks eBogsCenter.dk kan man finde flere henvisninger til lignende sider.
0 comments
4.4.03
 
KKB vælger Zope.
Zope er vores nye content management system, der skal afløse Frontpage som webværktøj (mon ikke de fleste græder tørre tårer over at vinke farvel til FP?)
Zope er open spurce software, hvilket først og fremmest betyder, at vi kan få glæde af den udvikling af systemet, der foregår overalt i verden - og at vi ikke skal betale licens naturligvis!
Hvis man har lyst til at læse mere om Zope i et nogenlunde menneskeligt sprog, så klik ind på zug.dk. I nyhedsbrevet for marts er der en omtale af KKB som aktuel kundecase.
0 comments
2.4.03
 
DBC-lister på bibliotek.kk.dk.
DBCs litteraturlister er nu købt også til præsentation på nettet. Det har været lidt svært at finde en god (midlertidig) placering, men de findes på vores website under 'videre på nettet', vælg 'inspiration til at låne' eller direkte til bibliotek.kk.dk/ud_pae_nettet/inspiration.htm.
På den nye version af bibliotek.kk.dk (planlagt lancering i oktober) har vi tænkt os et menupunkt 'Inspiration', hvor DBC-listerne vil kunne komme til deres ret.
0 comments
1.4.03
 
Trådløst internet i bibliotekshaven.
Cleveland Public Library indbyder sine brugere til at medbringe egen bærbar eller lommePC og koble sig på internettet i hovedbibliotekets Eastman Reading Garden. Sol og internet er tilgængelig, så snart bibliotekshaven åbner for sæsonen, skriver biblioteket.
0 comments

Powered by Blogger